Nyheder

FFB fejrede grundlovsdag med fest og farver

Flere afdelinger afholdt sjove arrangementer, da grundlovsdag blev fejret den 5. juni.

Adskillige afdelinger i FFB fejrede grundlovsdag den 5. juni med en række aktiviteter og arrangementer, der alle havde demokrati og Grundloven som omdrejningspunkt. Det kom blandt andet til udtryk i afdelingerne Solbjerg Have, Brevduebanen, Stjernen, Delehusene, Søndermarken, Tartuhus og Skolevænget, hvor der gennem en fælles indsats blev skabt aktiviteter for både store og små i form af quizzer, sjove konkurrencer og masser af leg.

 

På afdelingernes festlige programmer var der alt fra fællesspisninger og grundlovsbingo til danseopvisning og en hjemmebygget stemmeboks. Alle herlighederne blev skyllet ned med diverse snacks og andre lækkerier, og humøret var derfor højt trods det regnfulde vejr.

 

Hvis din afdeling er interesseret i at arrangere en grundlovsfest i 2026, kan I kontakte den boligsociale konsulent i FFB, Nynne. Det kan I gøre ved at ringe til 40 49 10 98 eller skrive til nynst@kab-bolig.dk.

Gå tilbage