Fyraftensmøde gav nye indsigter i drift, dialog og vedligehold
Der var både nysgerrighed og god energi i rummet, da FFB samlede afdelingsbestyrelserne til fyraftensmøde den 24. februar for at dykke ned i to vigtige temaer: Bygningsservice og den nye kontaktpersonordning.
Den 24. feburar inviterede FFB til fyraftensmøde for afdelingsbestyrelserne. Mødet handlede om KAB´s nye værktøj 'Bygningsservice' og FFB´s nye kontaktpersonsordning, hvor alle medlemmer af organisationsbestyrelsen er knyttet til en afdeling. Havde du ikke mulighed for at deltage, så læs de vigtigste pointer fra mødet her.
Bygningsservice i FFB
En af de store nyheder på mødet var den nye skabelon til markvandringer. Skabelonen bliver fremover det fælles sted at samle alt, hvad der fylder i afdelingen fra bemærkninger og ønsker til større visioner.
Oplæg om Bygningssernice i FFB
Forebyggende vedligehold betaler sig
Snakken kredsede også om økonomien i vedligehold. Her blev det understreget, at forebyggende indsatser både sparer penge og forlænger bygningernes levetid.
De 30-årige vedligeholdelsesplaner (PPV-planerne) spiller derfor en vigtig rolle: De giver overblik, stabile økonomiske rammer og tryghed for beboerne.
Ny kontaktperson giver lettere adgang til sparring
Fyraftensmødet bød desuden på en introduktion til FFB’s nye kontaktpersonordning. Fremover får hver afdeling tilknyttet et medlem af organisationsbestyrelsen, som kan bruges til sparring, videndeling og indsigt i FFB’s strategiske arbejde.
Kontaktpersonen er ikke en problemløser, men et bindeled, der skal styrke dialogen mellem det lokale arbejde og de større beslutninger i organisationen. Læs materialet fra mødet om kontaktpersonordningen her.
Afdelingsbestyrelserne er altid velkomne til at kontakte deres nye kontaktperson fra organisationsbestyrelsen. Du finder din kontaktperson her.
Tak for det gode engagement
Mødet bar præg af nysgerrighed, gode spørgsmål og en levende dialog. Tak til alle der deltog. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med både Bygningsservice og kontaktpersonordningen.