Organisationsbestyrelsen ønsker glædelig jul og godt nytår
Årets sidste organisationsbestyrelsesmøde blev til et todages seminar med fokus på drift og fremtid. Samtidig har julen spredt hygge i FFB’s afdelinger, og organisationsbestyrelsen sender en varm julehilsen til alle beboere og beboervalgte.
Julestemningen spreder sig i FFB - Her er det pyntet op med juletræer i Stjernen.
Julen har for alvor spredt sig i FFB med pynt, arrangementer og hyggelige stunder i flere afdelinger. Midt i julelysene har organisationsbestyrelsen netop afsluttet årets sidste møde, som denne gang blev afholdt som et todages seminar.
Seminaret gav plads til fordybelse i vigtige emner:
- Bygningsservice i FFB – oplæg og dialog med vicedirektør Lisa Holst og chef Jonathan Gaun fra KAB Bygningsservice.
- Fremtidens IT-landskab i KAB-fællesskabet – oplæg og drøftelse med programdirektør Adam Jacobsen fra KAB Digital.
Med seminaret ser organisationsbestyrelsen frem mod et nyt år med udvikling og stærkere fællesskab, og sender en varm julehilsen til alle beboere og beboervalgte:
Glædelig jul og godt nytår! Tak for samarbejdet og jeres gode arbejde i 2025 – vi glæder os til at fortsætte sammen i 2026.