Ny politik for egen trækningsret
Organisationsbestyrelsen har på mødet den 9. oktober vedtaget en ny politik for, hvordan midler til egen trækningsret fremover prioriteres, og hvordan ansøgninger om tilskud behandles
Som udgangspunkt kan vedligeholdsarbejde ikke opnå støtte fra Landsbyggefonden, det er afdelingernes ansvar at sikre, at der løbende henlægges og opspares midler til planlagt vedligeholdelsesarbejde. FFB’s politik for egen trækningsret og anden økonomisk støtte skal derfor ses i sammenhæng med henlæggelsespolitikken. Formålet med den nye politik er at fremme renoveringer med fokus på forbedringer og samtidig passe på huslejen på tværs af selskabet.
Midler fordeles to gange årligt
Fremover træffer organisationsbestyrelsen beslutning om egen trækningsret to gange årligt: På møderne i marts/april og oktober/november. Ved disse møder deltager KAB’s Center for Byggeri og Byomdannelse.
Læs den nye politik her.
Hvad er trækningsret?
Trækningsretten er et tilskud, som alle boligorganisationer sparer op i Landsbyggefonden. Det samme gælder for FFB. FFB kan vælge at trække midler ud fra denne opsparing, og give tilskud til projekter i afdelingerne, som afdelingen ikke udelukkende selv kan finansiere. Midlerne tilhører boligorganisationen og ikke den enkelte afdeling, og af denne grund beslutter organisationsbestyrelsen, hvordan midlerne fordeles.
Du kan læse mere om trækningsretten her.