Graffiti pryder plejehjem under ombygning
På plejehjemmet Lindehaven er en renovering blevet forvandlet med en kreativ løsning: Rå krydsfiner er blevet til farverige kunstværker, der skaber glæde midt i ombygningen.
Når der bygges om, følger der ofte midlertidige løsninger med. På plejehjemmet Lindehaven er det rå krydsfiner, der skjuler en ombygning.
Det er graffitikunstneren Mix Madsen, som har udsmykket væggen med et snelandskab lavet med spray, airbrush og maling. Mix Madsen har tidligere udsmykket andre områder på plejehjemmet til stor glæde for beboerne.
Om kunstneren
Mix Madsen er graffitikunstner og laver street art med farverige og fantasifulde motiver. Han arbejder med spraymaling, stencil, airbrush, akryl og tusch, og hans værker pryder ofte offentlige rum. Se mere på hans hjemmeside.
