Nyt fra det boligsociale september 2024
De seneste nyheder og tanker fra det boligsociale team i FFB.
I februar 2026 udløber den boligsociale helhedsplan for Skolevænget, Tartuhus og Søndermarken. Der er mulighed for at ansøge Landsbyggefonden om en ny helhedsplan for de samme afdelinger samt Stjernen og evt. Solbjerg Have. Første skridt mod en ny boligsocial helhedsplan er at søge Landsbyggefonden om prækvalifikation, som er en forhåndsgodkendelse af en økonomisk ramme for en ny boligsocial helhedsplan.
FFB’s organisationsbestyrelse har godkendt, at det boligsociale team og administrationen går i gang med ansøgningsprocessen i dialog med de 5 afdelingsbestyrelser. Dialogen med afdelingsbestyrelserne starter forventeligt i oktober. Hvis Landsbyggefonden giver prækvalifikation, skal helhedsplanen udarbejdes og til afstemning på afdelingsmøderne i 2025.
På FFB’s hjemmeside kan man læse om de forskellige boligsociale indsatser i FFB under fanen boligsocialt. Her kan du læse om indsatsernes forskellige formål, målgrupper, organisering og hvordan man kan være med.