Café Betty
På Betty Nansens Plads finder du Frederiksberg Forenede Boligselskabers Café Betty – et lokalt mødested, hvor både beboere og besøgende er velkomne til at tage del i fællesskabet og deltage i sociale og kulturelle aktiviteter.
Der afholdes en bred vifte af arrangementer – lige fra seniorkor hver onsdag, til vores populære månedlige fællesspisninger. I Café Betty er alle velkomne.
I huset ligger også Kaffe Karma, som altid står klar med en god kop kaffe – lige efter din smag, og måske et stykke kage, hvis du skulle blive fristet.
Har du lyst til at engagere dig mere aktivt i husets liv og udvikling, er du meget velkommen til at blive en del af vores brugergruppe. Her er der mulighed for at bidrage med idéer og være med til at planlægge og afholde arrangementer og events.
Flere af aktivieterne i Café Betty er støttet af Frederiksberg Fonden. Nedenfor finder du en oversigt over de kommende aktiviteter i Café Betty – og vi håber selvfølgelig, at du har lyst til at kigge forbi og være med.

Indtil videre har vi derfor lavet nogle foreløbige rammer for hvordan man kan bruge Café Betty. Rammerne for brug af Café Betty vil løbende blive udviklet i samarbejde med lejerne, brugerne af stedet og FFB’s boligsociale udvalg.
Vi har samlet mange af de spørgsmål, der bliver stillet om Café Betty nedenfor. Vi tilføjer løbende spørgsmål og svar i takt med at vi samler erfaringer. Du har sikkert flere spørgsmål. Dem er du meget velkommen til at stille til boligsocial koordinator Ibtisan Said Jama på 23 74 22 98 eller Ibtmo@kab-bolig.dk. Men start med at læse det følgende.
FAQ - De foreløbige rammer for brug af fællesrummet i Café Betty
Du starter med at skrive en mail til ibtmo@kab-bolig.dk, hvor du kort beskriver hvad du vil bruge stedet til, samt dato og tidsrum og dine kontaktoplysninger. Herefter vil Det Boligsociale Team i FFB kontakte dig. Fordi vi er i en prøveperiode, hvor vi alle skal lære stedet at kende, er det som udgangspunkt kun muligt at booke fælleslokalet 3 måneder ud i fremtiden.
Ja, det kan du. Fællesrummet i Café Betty, skal være et mødested i bydelen og give plads til fællesspisninger, frivilliges engagement og fællesskaber samt kulturelle arrangementer. Som udgangspunkt vil det være gratis at bruge lokalet, til denne type af aktiviteter. Det Boligsociale team i FFB vil meget gerne samarbejde om åbne sociale og kulturelle aktiviteter i Café Betty.
Ja, fællesrummet kan bruges til private arrangementer, men arrangementer skal tilpasses Kaffe Karmas åbningstider og drift af caféen. Af hensyn til naboerne skal arrangementer som udgangspunkt slutte senest kl. 22.
Kaffe Karma kan levere forplejning til dit arrangement efter et konkret tilbud til dig. Man skal desuden betale for den ekstra åbningstid som Kaffe Karma skal have i forbindelse med arrangementet og man skal betale for rengøring. Prisen for dit arrangement afhænger af hvilken aftale, du indgår med Kaffe Karma i forbindelse med dit arrangement.
Ja, det kan man godt, så længe det er foreneligt med Kaffe Karmas åbningstider og drift af caféen. Der kan komme udgifter til rengøring og bemanding af stedet udenfor Kaffe Karmas åbningstider. Kaffe Karma kan levere forplejning til dit møde efter tilbud.
Du er altid velkommen til at komme til os med dine gode idéer til Café Betty. Du kan kontakte huskoordinator Ibtisan på 23 74 22 98 og ibtmo@kab-bolig.dk, og så vil du kan også blive inviteret til brugergruppemøderne, hvor alle velkomne til at være en del af samarbejdet omkring aktiviteter i Café Betty.
Som udgangspunkt følger åbningstiderne Kaffe Karmas åbningstider, der er tirsdag til fredag fra kl. 10-19 samt lørdag og søndag fra 10-16. Om mandagen er der lukket hos Kaffe Karma, men det er muligt at bruge multirummet om mandagen efter individuel aftale. Kontakt Ibitisan fra det boligsociale team Ibtmo@kab-bolig.dk, hvis du vil vide mere.
Forhåbentligt din nabo - I ”Café Betty kan du også besøge Kaffe Karmas café, som er åben for alle. Ellers vil du kunne se ind i Junkfoods køkken, hvor der produceres mad, der leveres til gadens folk på herberger ude i byen. Junkfood leverer også dagens ret, der kan købes hos Kaffe Karma. Junkfood kan også levere mad til fællesspisninger.
Ofte kan du også møde FFB’s boligsociale team, der har opgaven med at koordinere aktiviteter i fællesrummet og at realisere at Café Betty bliver et lokalt mødested.
Kaffe Karma og Junkfood er FFB’s lejere i erhvervslejemålene i Café Betty. Du kan læse mere på deres hjemmesider, men nedenfor kan du se korte beskrivelser fra deres hjemmesider:
”Kaffe Karma er en registreret socialøkonomisk virksomhed. Overskuddet geninvesteres, så flere mennesker i social udsathed får mulighed for meningsfuld beskæftigelse.” Kaffe Karma – Socialøkonomisk kaffeleverandør
”I JunkFood synes vi at alle har ret til minimum ét måltid mad om dagen. Hver eneste dag leverer vi 300 varme næringsrige, gratis måltider til gadens folk. Gadens folk opfatter det som kærlighed og omsorg.” Forside - Junkfood