Nyheder

Frederiksbergfonden Støtter Café Betty med donation til aktiviteter

Frederiksbergfonden har bevilget 350.000 kr. til at støtte sociale og kulturelle aktiviteter i Café Betty over de næste tre år, hvilket vil fremme fællesskab og livskvalitet på Frederiksberg.

Café Betty har allerede tilbudt en række spændende aktiviteter, såsom yoga for begyndere, spilleaftener og kreadag for både børn og voksne. Med støtte fra Frederiksberg Fonden, der har bevilget 350.000 kr. over de næste tre år, vil cafeen fortsætte med at udvikle sit program. Denne støtte vil ikke kun sikre et varieret udvalg af aktiviteter, men også bidrage til at gøre området omkring Betty Nansens Plads til et endnu mere levende og attraktivt sted for alle på Frederiksberg.

 

Nye kulturaktiviter styrker fællesskabet

Med denne bevilling vil der blive arrangeret udstillinger, koncerter, foredrag og mange andre spændende aktiviteter. Der vil være et tæt samarbejde med for eksempel medborgercentret og den boligsociale enhed for at sikre, at de flotte lokaler bliver brugt til gavn for hele lokalsamfundet.

 

Du kan se kalenderoversigten over kommende aktiviteter på linket her. Har du ideer til kommende aktiviteter? Så kontakt os endelig.

 

 

 

Gå tilbage