Strategi på programmet til repræsentantskabsmødet
FFB’s repræsentantskabsmedlemmer samles til en aften med beslutninger, valg og fælles retning.
Frederiksberg Forenede Boligselskaber samler repræsentantskabsmedlemmerne til årets ordinære møde torsdag den 12. juni i KAB-Huset. Det bliver en aften med vigtige valg, beslutninger og fælles drøftelser om FFB’s fremtid.
Fælles beslutninger
På repræsentantskabsmødet vil en ny strategi for FFB blive behandlet, ligesom resultaterne fra den seneste beboertilfredshedsundersøgelse bliver drøftet. Derudover vil der traditionen tro være valg til organisationsbestyrelsen samt FFB’s og KAB’s repræsentantskaber.
Datoen har tidligere været meldt ud, og med denne nyhed minder FFB repræsentanterne om at få sat kryds i kalenderen og være klar til en aften med vigtige emner på programmet. Mødet finder som tidligere nævnt sted torsdag den 12. juni 2025 i KAB-Huset.