Nyheder

Tak for jeres besvarelser - de gør en forskel!

Beboertilfredshedsundersøgelsen i FFB giver vigtig indsigt i beboernes oplevelser, og svarene omsættes til konkrete forbedringer i boligafdelingerne.

I april 2025 gennemførte FFB en beboertilfredshedsundersøgelse blandt alle beboere i FFB, og næsten en tredjedel af beboerne valgte at dele deres oplevelser og holdninger til, hvordan det er at bo i FFB.

 

I undersøgelsen spurgte vi ind til, hvordan man trives i hjemmet, i afdelingen og med FFB, og hvordan man oplever servicen fra vores medarbejdere.

Den store deltagelse har givet os værdifuld indsigt i, hvad der fungerer godt, og hvor vi har mulighed for at forbedre os.

 

På baggrund af svarene har driften allerede igangsat en række initiativer i boligafdelingerne.

 

Nogle steder handler det om bedre rengøring, andre steder om tydeligere information, og flere steder har vi fokus på åbningstider og kontaktmuligheder til medarbejderne.

 

Vi tilpasser indsatsen efter de behov og svar, der er kommet frem i undersøgelsen fra den enkelte afdeling. Derfor kan de nye tiltag se forskellige ud alt efter, hvor man bor.

 

Tak for at I hjælper os med at blive bedre – sammen skaber vi gode rammer for hverdagen i FFB.

Gå tilbage