Nyt velkomstmateriale er klar i FFB
Gamle såvel som nye medlemmer vil få materialet tilsendt.
Nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer i Frederiksberg Forenede Boligselskaber vil fremover kunne glæde sig til nyt velkomstmateriale, der blandt andet indeholder en velkomstvideo fra organisationsbestyrelsesformanden.
En god velkomst
Når en beboer fremadrettet bliver valgt som afdelingsbestyrelsesmedlem på et afdelingsmøde, vil de få et såkaldt handout, hvor de bydes velkomne. Her vil datoen for det førstkommende afdelingsbestyrelsesmøde stå, ligesom der vil være en QR-kode nederst på papiret. Hvis man scanner koden, vil man blive ført til en velkomstvideo af organisationsbestyrelsesformand i FFB, Jørgen Blond. Handout og video kan ses nederst i denne artikel.
Habilitetserklæring i fokus
Kort efter vil de nyvalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer modtage en velkomstmail, hvor der er en række links, der er relevante for beboernes virke som afdelingsbestyrelsesmedlemmer. I mailen er der særligt fokus på et link til Addo, hvor de nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer skal udfylde en habilitetserklæring.
Materialet er klar
Det nye velkomstmateriale vil blive sendt ud til gamle såvel som nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer, så alle kan se det nye materiale samt velkomstvideoen med organisationsbestyrelsesformand, Jørgen Blond.
Nedenfor kan du se FFB’s handout samt videoen med organisationsbestyrelsesformanden.
