Beboer

Beboer

Her er nogle af de spørgsmål, som du kan støde ind i, når du er lejer i FFB.

Spørgsmål du kan have som beboer

Du skal som udgangspunkt kontakte dit ejendomskontor, hvis noget går i stykker i din bolig eller noget skal repareres. 

Når du ønsker at bruge din vedligeholdelseskonto, er der flere muligheder:

Hvis du ønsker at benytte en leverandør som er kendt i vores system, kan vi lave en rekvisition til leverandøren samt betale fakturaen, når arbejdet er blevet besigtiget og godkendt af dit servicecenter. Der betales kun det fulde beløb som fremgår af fakturaen, som ikke må overstige saldoen på vedligeholdelseskontoen. Såfremt at beløbet overstiger hvad der er indestående på vedligeholdelseskontoen skal beboer og leverandør aftale, at der fremsendes en særskilt faktura på restbeløbet til beboeren direkte.

Hvis du selv ønsker at udføre arbejdet i lejemålet, skal du selv lægge ud for køb af materialer, maling, tapet m.m. Når arbejdet er afsluttet, skal du aflevere regningen på dine udgifter til dit servicecenter, som besigtiger arbejdet. Hvis arbejdet er udført som aftalt, får du dine udgifter refunderet fra kontoen. Herefter kan der laves en udbetaling til din konto.

Du må godt foretage ændringer og forbedringer i din bolig. Det kan være at sætte et nyt køkken op eller lave en skillevæg. Det er dog et krav, at du får godkendt dine planer af servicecentret, inden du begynder. Du sørger selv for, at arbejdet bliver udført og finansieret. 

De ændringer og forbedringer, du foretager i boligen, skal være rimelige og hensigtsmæssige. Nogle typer af ændringer skal genetableres ved fraflytning. 

Du må også lave småreparationer i din bolig, og du kan blive inspireret af en række videoer, som du kan finde her

Du kan fremleje din bolig i op til 2 år. Det kan ske i forbindelse med eksempelvis studieophold eller sygdom. Du skal kunne dokumentere, hvorfor du midlertidigt ikke kan bo i boligen, ligesom du skal have fremlejekontrakten godkendt af KAB.

INDSÆT SKEMA FREMLEJE

Ja, hvis du har ekstra værelser i din lejlighed, kan du leje et værelse ud. Du skal selv bo i boligen samtidig. Der må heller ikke bo flere personer i lejligheden, end der er rum. Så bor du i en toværelses lejlighed, må du leje et værelse ud til 1 person.

Hvordan gør jeg?
Du skal ansøge og godkendes ved at sende en kopi af delfremlejeaftalen, før fremlejeperioden begynder til KAB.
Du skal selv sørge for at lave en lejekontrakt mellem dig og den person, der skal leje værelset.

INDSÆT SKEMA FREMLEJE

Ja, du må bytte eller fremleje din bolig i 6 uger per kalenderår.
Dele af en uge tæller som en hel uge. 

 

Du skal udfylde og indsende ansøgning om feriefremleje til KAB.

INDSÆT RELEVANTE SKEMAER (FERIEFREMLEJE)

Du har lov til at bytte din bolig med en anden, når du har boet der i to år. Du kan bytte internt i den afdeling, hvor du allerede bor, du kan bytte til en afdeling i et andet boligselskab eller til en privat udlejningsbolig.

Ved bytte skal de normale regler for opsigelse, fraflytningssyn og istandssættelse stadig overholdes.

Læs mere om reglerne for boligbytte her.

1. Luft ud flere gange om dagen i mindst 5 minutter ved at skabe gennemtræk i hele boligen – og luft ekstra ud efter madlavning, brusebad, mange gæster eller tændte stearinlys.

2. Hav varme på (mindst 20 grader) i alle rum, når det er koldt – også dem, du ikke bruger så tit.

3. Stil ikke møbler helt op ad kolde ydervægge. Dette kan give mug på væggene.

4. Tør ikke tøj indenfor.

5. Luk døren, når du er i bad, så den fugtige luft kan sive ud gennem udluftningssystemet og ikke breder sig i hele boligen.

6. Undgå vinduer, der hele tiden står på klem. Det øger risikoen for kondensdannelse og dermed skimmelsvamp.

7. Sørg for løbende at vedligeholde din bolig og sørg for at udbedre vandskader hurtigt.

8. Hvis du opdager et mindre angreb af skimmelsvamp, så fjern det hurtigt. Brug klorin, Minus Mug eller Rodalon og informér dit servicecenter.

9. Kontakt servicecentret, hvis du er i tvivl om der kan være skimmelsvamp i din bolig. Og husk at skimmelsvamp er et almindeligt problem i boliger - det er ikke flovt at bede om hjælp.

Derudover kan vi henvise til nyttig information om skimmelsvamp.

Læs mere om indeklima og sundhed her. 

Frederiksberg Forenede Boligselskaber dækker ikke skader på nogen former for indbo, ved f.eks. brand eller vandskade. Du skal derfor have din egen indboforsikring, ligesom vi anbefaler, at du hænger røgalarmer op.
 

Råderetten er din mulighed for at lave forbedringer af din bolig. Det kan for eksempel være, at du trænger til et nyt køkken eller badeværelse. Dette er forbedringer af din bolig, som får boligen til at stige i værdi. Derfor vil du, når du flytter, få økonomisk godtgørelse for de udgifter, du har haft på forbedringerne.

Du kan også foretage forandringer af din bolig, der ikke giver ret til økonomisk godtgørelse, når du flytter. Du kan fjerne eller opsætte skillevægge, hvis du vil ændre på ruminddelingen i din bolig. Eller du kan foretage ændringer som udskiftning af døre eller gulvbelægning. Dette er boligændringer, som tilpasser din bolig bedre til dig. Nogle ændringer kan kræves reetableret, når du fraflytter. Husk derfor altid at sende en ansøgning inden du går i gang.

Læs mere om råderetten her.

Der er placeret hjertestartere i flere af FFBs afdelinger. De er tilgængelige alle døgnets timer, hver dag, hele året. Hjertestarterne hænger alle udendørs, ofte i nærheden af ejendomskontoret/servicecenteret, eller på ejendommens facade.

Husk at ringe efter hjælp på 112. Her vil alarmcentralen guide dig gennem brugen af hjertestarteren, hvis der ikke er øvet personale, eller en hjerteløber til at hjælpe.

På TrygFondens hjemmeside kan hjertestarternes nøjagtige placering ses.