Toggle Mobile Menu

Boligsociale indsatser

I Frederiksberg Forenede Boligselskaber tilstræber vi en mangfoldig beboersammensætning, hvor alle beboere bor godt og trives i deres boligområde. Derfor er vi løbende opmærksomme på hvordan trivslen og sammenhængskraften er i de enkelte afdelinger. Er en afdeling er ved at komme i ubalance arbejder vi målrettet og helhedsorienteret på en udvikling i en bæredygtig retning. Det kan være som led i den daglige drift, men det kan også være en boligsocial indsats, hvor særlige medarbejdere er dedikeret til at løfte den boligsociale indsats.

Der er for tiden to boligsociale indsatser i Frederiksberg Forenede Boligselskaber som du kan læse mere om på denne side.

Vi har også ansat en konfkliktmægler, der kan understøtte naboskab, der halter. Det kan du læse mere om under Naboskab og konfliktmægling, hvor du også kan se anbefalinger til hvordan en nabotvist kan håndteres.

Hvis du har spørgsmål om FFB’s boligsociale indsats, er du velkommen til at kontakte boligsocial konsulent Louise Cohn Jacobsen, tlf. 40 41 58 54 eller e-mail loucj@kab-bolig.dk